Tante Fridas Bjørneklo

Når gammelt broderi komme til nye ære og værdighed.

Når man holder af broderikunst, som vi gør her hos Ingridmarie, kan man ikke andet end at glædes over at læse om Tina Dalbøges inspirerende renovering af sin Tante Fridas mere end 50 år gamle broderi ’Bjørneklo’ af designeren Gerda Bengtsson.

Det varmer at se det gamle, smukke kunstværk få liv.

Tina Dalbøge renoverer nænsomt broderiet og forvandler det fra et gammeldags og lidt falmet værk, til et smukt kunstværk, der passer godt ind i Tinas moderne stue.

Bjørneklo er et af Gerda Bengtssons klassisk broderidesigns. Det store broderi kan monteres som et billede og med en lys væg som baggrund, bliver det et flot billede, der passer både i klassisk og moderne indretning. Her er der helt sikkert håndarbejde til mange hyggelige timer. Vægtæppet broderes på 10-trådet hørlærred. Broderi garnet er fra Dansk Blomstergarn.

Måske har du gamle broderier liggende i gemmerne og måske kan fornyelsen af Tante Fridas Bjørneklo inspirere dig til at give nyt liv til dine gamle broderier?

Hvem var Gerda Bengtsson

Gerda Bengtsson leverede fra 1900-1995 og blev gennem sit virke nærmest synonym med Haandarbejdets Fremme. Her havde hun sit livslange virke som broderitegner og underviser frem til sin død.

Gerda Bengtsson var uddannet væver, men da foreningen Haandarbejdets Fremme blev stiftet i 1928 indsendte hun nogle af sine akvareller og fik hurtigt bestilling på broderimønstre. Puden Grøftekant udkom i 1932 og er et eksempel på et af Gerda Bengtssons mange klassisk designs, som er populære den dag i dag.

For det blev blomstermotiverne, broderet med Dansk Blomstergarn på hørlærred, der har gjort Gerda bengtsson kendt og elsket i broderikredse verden over.

Gerda Bengtssons blomstermønstre gav iøvrigt navn til bomuldsgarnet Dansk Blomstergarn som Haandarbejdtes Fremme udviklede til hendes broderier. Broderigarnet blev indfarvet i en skala efter farveren Einar Hansens plantefarvede garner.

Måske får du ligefrem lyst til at brodere Bjørnekloen og broderiet leveres skam endnu. Vi sender med jævne mellemrum broderipakning med Designeren Gerda Bengtssons mere end 50 år gamle blomstermønstre til kunder, så langt væk som til Japan eller Italien.

Fakta om Bjørneklo

Bjørneklo er et broderi designet af Gerda Bengtsson for Haandarbejdets Fremme. Ophænget broderes på 10-trådet ubleget hørlærred med Dansk Blomstergarn. Størrelse 67 x 126 cm. Når du køber broderipakningen indeholder den både stof, broderigarn, mønster og nål.

PS. Billeder er bragt med tilladelse fra Tina Dalbøge. Besøg hendes kreative DIY blog her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *