Skip to content
Velkommen til Ingridmaries blog
  • Forside
  • Om Ingridmarie
  • Kontakt
  • Webshop
  • Strik
  • Broderi
    • Kniplinger

Butik ingridmarie

    En anden tid …….

    april 11, 2020

    Lige for øjeblikket har vi anderledes tider for alle, og vi skal passe på hinanden. Derfor har jeg valgt at holde butikken i Føns holder lukket til og med  21. april hvor vi forhåbentlig er blevet lidt klogere på hvordan det forholder sig med virussmitte og ikke smitte.

    Du kan bestille i webshoppen og vælge afhentning i butik, så bliver din bestilling pakket og sat til afhentning på den hvide bænk (hvis vejret er fint) 🌞🌞 ellers door step. Du kan også sende mig en mail på ingrid@ingridmarie.dk med din bestilling og betale med mobile pay eller bankoverførsel efter aftale og bestilling vil blive sat til “take away”. 🍀🍀🌼🌼 Der ud over bliver alle ordre i webshoppen ekspederet på sædvanlig vis.

    Genforening

    februar 9, 2020

    Genforening – i anledning af 100 året for genforeningen

    2020 markerer, som mange nok ved, 100-året for genforeningen af Sønderjylland i Danmark. Genforeningen blev gennemført efter en folkeafstemning i de berørte områder. Det er et spændende stykke Danmarkshistorie, som du kan læse meget mere om på www.danmarkshistorien.dk.

    100- året for Genforeningen fejres og markeres i mange sammenhænge og det har også inspireret broderidesigneren Pelse Asboe til et nyt design til Fru Zippe. Broderiet hedder selvfølgelig ”Genforening”.

    Motivet er 2 bøgeblade – et grønt blad fra en almindelig bøg og et rødt blad fra en blodbøg.

    Og hvorfor mon Pelse Asboe har valgt et bøgeblad i sit broderi?

    Jo – vores løvfældende bøg er ikke bare et af de mest almindelige løvtræer i Danmark. Bøgen er så dansk som HC Andersen.

    Og naturligvis har HC Andersen også skrevet et digt om bøgetræet, der i sin originale tekst fra 1830 lyder:

    Hist staaer et Bøgetræ paa Høien ene; Afhugget har man jo dets bedste Grene,
    Sært ryster Toppen paa den stakkels Fyr; Han vist fortæller gamle Eventyr,
    Om Elskende og andet saadant noget, Hør kun! — forstod’ vi bare Sproget!
    „Høi og stolt jeg Kronen bar!
    Ægte jo min Stamme var!
    Mine Børn, de stolte Grene,
    Havde Alting paa det Rene,
    Fik ei Skjænd og fik ei Huk,
    Drak kun Sol og Morgen-Dug;
    Alt har jeg som Moder gjort!
    De maae blive noget stort!

    Tænkte jeg — det kan ei feile!
    Som en Skibsmast, hver skal seile
    Lystigt over salten Vande,
    See og sees i fjerne Lande!
    Men af tretten jeg har havt,
    Een blev kun et Kosteskaft!
    Gjærdestave blev de tre,
    Men de ni, o bittre vee!
    De fik dog den værste Ende,
    De blev kun til Pindebrænde!”

    Ak ja – sådan kan det gå.

    Og sådan fik bøgen symbolsk betydning dengang Sønderjylland var tysk. Et af mange måder, de dansksindede markerede deres tilhørsforhold til Danmark på var at plante en blodbøg på gårdspladsen eller i haven, for den havde røde blade. I dette broderi er det grønne og det røde bøgeblad blevet smukt forenet.

    På billet herover er broderiet monteret som et vægophæng. Det dejlige broderi kan også monteres i en pude i matchende farver eller som dekoration på en taske.

    Kun fantasien sætter grænser.

    Har du flotte broderier liggende i skuffen?

    februar 3, 2020

     

    Er du glad for at brodere, eller du har en mor, en mormor/farmor som elskede at brodere, men alle de fine duge, løbere m.v.  ligger i et skab eller en skuffe uden at blive brugt, synes jeg du skal finde det frem, kigge på det, se hvor smukt det er, og se hvilken omhu der er lagt i alle stingene. Det fortjener at blive vist frem og brugt.

    Jeg har erfaret at mange ikke nænner at bruge f. eks. de broderede duge, for sæt nu der bliver spildt på dugen. Broderi på hørlærred kan sagtens vaskes, og det gøres bedst i en vaskemaskine på 40 gr. med flydende vaskemiddel uden optisk hvidt. Pletter kan i mange tilfælde fjernes med lidt opvaskemiddel direkte på pletten. Vanish kan også bruges, men dog kun på hørlærred uden for broderiet. Broderier må ikke lægges i blød eller stænkes, for det kan få farverne til at løbe ud. Når dugen er vasket tages den hurtigt ud af vaskemaskinen og tørrer lidt inden den stryges helt tør, hvilket endelig skal vare fra bagsiden for ikke at stryge broderiet fladt.. Hvis en dug har ligget og er kommet til at se lidt “krøllet” ud friskes den lige op med et dampstrygejern, som jeg har gjort med dugen herunder Frugter og bær designet af Gerda Bengtsson.

    Hvis der er kommet rødvin på dugen har Haandarbejdets Fremme følgende råd: strø salt på pletten straks efter den er opdaget. Placer en dyb tallerken under pletten og hæld vand, meget varmt, på til pletten er væk.

     

     

    Sen julestarter

    december 4, 2019

    Jeg har altid været mere eller mindre sen til at komme i gang med juleforberedelserne, men i år har jeg bestemt mig for at det skal være anderledes. At vente på at at sindet bliver julestemt giver for travlhed lige op til jul

    I går 3. december fik jeg bagt juleboller og lavet ruller til småkager. Der er købt 4 julegaver og en del er planlagt – så langt så godt ……

    Butikken er pyntet inde og ude. Her er det Birkebeinernisserne som er kommet frem.

    Der strikkes på livet løs på adventsgaver til store og små. Der er huer på programmet i år og det er Oslo huen fra Petitknit der bliver flest af. 4 er færdige og der er 2 mere på vej. Oslohuerne strikkes i Arwetta strømpegarn og Tilia mohair garn. De 2 garner strikkes sammen og det giver nogle fantastisk bløde og lækre huer.

    Den lyserøde i patent er til Vigga på 5 år som elsker ting og sager med glimmer. Huen er strikket i uldgarn og Paia glimmergarn. 

    Der er 2 adventsgaver til hver af de 5 børnebørn og til de store  “børn” får hver en.

     

    Older Posts

Velkommen til ingridmaries blog

 

Jeg hedder Ingrid Blomstrøm og er indehaver af butik og webshop ingridmarie.dk. Her på siden blogger jeg om strik og broderi. Du vil også kunne finde små historier om livet på en firelænget bindingsværksgård i Føns på Vestfyn. Rigtig god læselyst.

Åbningstider i butikken

Seneste indlæg

  • Julegavepose/julegavesæk
  • Tante Fridas Bjørneklo
  • “Kampen” om roserne …
  • En anden tid …….
  • Genforening

Seneste kommentarer

    Søg på ingridmaries blog

    Search for:

    Arkiv

    Kategorier

    • Andre tilskikkelser
    • Barn af 50'erne
    • Broderi
    • Butik ingridmarie
    • Have
    • Jul
    • Mad og bagværk
    • natur
    • Sommer
    • Strik
    • Strikkebøger
    • tips og tricks

    Tags

    Arwetta strømpegarn (1) Birkebeinere (1) Brodericafe (1) bæredygtigt (1) efterår (1) efterårsfarver (1) Fru Zippe (1) Fru Zippe Haandarbejdets Fremme (1) Føns (3) Gerda Bengtsson (1) Haandarbejdets Fremme (2) have (1) Hjeltholts (1) hygge (1) hyggeligt samvær (2) julebag (1) Julebroderi (1) juleduge (1) julegaver (1) julehygge (1) julekalendere (1) julesteming (1) Lene Holme Samsøe (1) natur (1) Oslohuer (1) Paia glimmergarn (1) roser (1) småkager (1) strik (1) strikkebog (1) strikkebøger (1) Tilia (1) uldgarn (1)

    Velkommen til ingridmaries blog

    Her blogger jeg – jeg hedder Ingrid Blomstrøm og er indehave af butik & webshop ingridmarie.dk. Jeg blogger om min passion for strik & broderi. Du vil også kunne finde blogindlæg om hverdagen og livet på en 4-længet bondegård i Føns på Vestfyn. Rigtig god læselyst!

    Seneste blogindlæg

    • Julegavepose/julegavesæk
    • Tante Fridas Bjørneklo
    • “Kampen” om roserne …
    • En anden tid …….
    • Genforening
    • Om Ingridmarie
    • Kontakt
    • Webshop
    • Åbningstider
    Copyright © 2022 ingridmarie.dk. All rights reserved.