En tur i skoven en dejlig dag i maj
Tidens tand viser sig tydeligt på de trærødder som blev tilbage i skovbunden ved oprydning efter den store storm i december 1999.
Vi var lige flyttet ind på gården 1. november hvor vi 3. december fik besøg af stormen/orkanen som væltede 10 tdr. land med granskov, hvilket hidtil har været den største udfordring ved købet af Føns Østergård. Et stort oprydningsarbejde forestod. Allerede dagen derpå måtte der tages fat, da en masse af træerne havde lagt sig ud over offentlig vej.
Her 17½ år efter kan vi se hvordan trærødderne stille og roligt bliver et med skovbunden, nogle af dem smuldrer fuldstændig hvis man puffer lidt til dem, og ved andre kan man ikke se, om det er sære væsner som er på vej op ad jorden. Joh, der er også materiale til at pirre og sætte gang i en livlig fantasi .
De 2 følgende år blev der plantet en ny løvskov, som nu har nået en størrelse, så det føles som at gå i en skov, når vi færdes på stierne. Det varer dog en tid endnu, inden træerne har den størrelse, så man kan høre fuglesangen gjalde i trætoppene.
Rundt omkring i mark og hegn står der reminiscenser fra den tidligere ejer i form af stolper og pæle, som ikke er lige til at komme af med, har vi erfaret, da de er støbt forsvarligt ned i store betonklodser. Gården har tidligere været en hesteejendom med indhegnede folde, og har i mange år gået under navnet tandlægens gård, da det var en tandlæge med familie som købte den omkring 1960 og satte den i stand.
Ud over skov får naturen lov til at råde i form af græs (med slåede stier), væltede hegn og selvsåede træer bl. a. tjørn, som netop nu, blomstrer så smukt som nogensinde. Jeg har efterhånden lært at sætte pris på duften når tjørnen blomstrer, måsket fordi den duft er indbegrebet af dansk sommer. Da jeg var barn gav duften af tjørn mig kvalme. Dyrelivet blomstrer også – harer, fasaner, rådyr og ikke mindst fugle, insekter og grønne frøer. Frøerne giver mest deres tilstedværelse til kende ved højlydt kvækken i maj og juni.
I udkanten af haven står Guldregnen igen i år med sine smukke og graciøse blomster og lyser så smukt op som nogensinde.
I haven står det selvkomponerede drivhus/orangeri færdig – tomater, agurker, peberfrugt og selvfølgelig en vindrueplante har indtaget det, men der skal nok blive plads til både lidt blomster og ophold for mennesker også.
