natur

    Genforening

    Genforening – i anledning af 100 året for genforeningen

    2020 markerer, som mange nok ved, 100-året for genforeningen af Sønderjylland i Danmark. Genforeningen blev gennemført efter en folkeafstemning i de berørte områder. Det er et spændende stykke Danmarkshistorie, som du kan læse meget mere om på www.danmarkshistorien.dk.

    100- året for Genforeningen fejres og markeres i mange sammenhænge og det har også inspireret broderidesigneren Pelse Asboe til et nyt design til Fru Zippe. Broderiet hedder selvfølgelig ”Genforening”.

    Motivet er 2 bøgeblade – et grønt blad fra en almindelig bøg og et rødt blad fra en blodbøg.

    Og hvorfor mon Pelse Asboe har valgt et bøgeblad i sit broderi?

    Jo – vores løvfældende bøg er ikke bare et af de mest almindelige løvtræer i Danmark. Bøgen er så dansk som HC Andersen.

    Og naturligvis har HC Andersen også skrevet et digt om bøgetræet, der i sin originale tekst fra 1830 lyder:

    Hist staaer et Bøgetræ paa Høien ene; Afhugget har man jo dets bedste Grene,
    Sært ryster Toppen paa den stakkels Fyr; Han vist fortæller gamle Eventyr,
    Om Elskende og andet saadant noget, Hør kun! — forstod’ vi bare Sproget!
    „Høi og stolt jeg Kronen bar!
    Ægte jo min Stamme var!
    Mine Børn, de stolte Grene,
    Havde Alting paa det Rene,
    Fik ei Skjænd og fik ei Huk,
    Drak kun Sol og Morgen-Dug;
    Alt har jeg som Moder gjort!
    De maae blive noget stort!

    Tænkte jeg — det kan ei feile!
    Som en Skibsmast, hver skal seile
    Lystigt over salten Vande,
    See og sees i fjerne Lande!
    Men af tretten jeg har havt,
    Een blev kun et Kosteskaft!
    Gjærdestave blev de tre,
    Men de ni, o bittre vee!
    De fik dog den værste Ende,
    De blev kun til Pindebrænde!”

    Ak ja – sådan kan det gå.

    Og sådan fik bøgen symbolsk betydning dengang Sønderjylland var tysk. Et af mange måder, de dansksindede markerede deres tilhørsforhold til Danmark på var at plante en blodbøg på gårdspladsen eller i haven, for den havde røde blade. I dette broderi er det grønne og det røde bøgeblad blevet smukt forenet.

    På billet herover er broderiet monteret som et vægophæng. Det dejlige broderi kan også monteres i en pude i matchende farver eller som dekoration på en taske.

    Kun fantasien sætter grænser.

    17½ år efter ….

    En tur i skoven en dejlig dag i maj

    Tidens tand viser sig tydeligt på de trærødder som blev tilbage i skovbunden ved oprydning efter den store storm i december 1999.
    Vi var lige flyttet ind på gården 1. november hvor vi 3. december fik besøg af stormen/orkanen som væltede 10 tdr. land med granskov, hvilket hidtil har været den største udfordring ved købet af Føns Østergård. Et stort oprydningsarbejde forestod. Allerede dagen derpå måtte der tages fat, da en masse af træerne havde lagt sig ud over offentlig vej.
    Her 17½ år efter kan vi se hvordan trærødderne stille og roligt bliver et med skovbunden, nogle af dem smuldrer fuldstændig hvis man puffer lidt til dem, og ved andre kan man ikke se, om det er sære væsner som er på vej op ad jorden. Joh, der er også materiale til at pirre og sætte gang i en livlig fantasi .
    De 2 følgende år blev der plantet en ny løvskov, som nu har nået en størrelse, så det føles som at gå i en skov, når vi færdes på stierne. Det varer dog en tid endnu, inden træerne har den størrelse, så man kan høre fuglesangen gjalde i trætoppene.
    Rundt omkring i mark og hegn står der reminiscenser fra den tidligere ejer i form af stolper og pæle, som ikke er lige til at komme af med, har vi erfaret, da de er støbt forsvarligt ned i store betonklodser. Gården har tidligere været en hesteejendom med indhegnede folde, og har i mange år gået under navnet tandlægens gård, da det var en tandlæge med familie som købte den omkring 1960 og satte den i stand.
    Ud over skov får naturen lov til at råde i form af græs (med slåede stier), væltede hegn og selvsåede træer bl. a. tjørn, som netop nu, blomstrer så smukt som nogensinde. Jeg har efterhånden lært at sætte pris på duften når tjørnen blomstrer, måsket fordi den duft er indbegrebet af dansk sommer. Da jeg var barn gav duften af tjørn mig kvalme. Dyrelivet blomstrer også – harer, fasaner, rådyr og ikke mindst fugle, insekter og grønne frøer. Frøerne giver mest deres tilstedværelse til kende ved højlydt kvækken i maj og juni.
    I udkanten af haven står Guldregnen igen i år med sine smukke og graciøse blomster og lyser så smukt op som nogensinde.

    I haven står det selvkomponerede drivhus/orangeri færdig – tomater, agurker, peberfrugt og selvfølgelig en vindrueplante har indtaget det, men der skal nok blive plads til både lidt blomster og ophold for mennesker også.