I Brodericafen, (startede i Føns for 4 år siden) bliver der selvfølgelig broderet, snakket om broderi og om løst og fast i øvrigt. Hvad har vi nået at brodere siden sidst, nogle når meget og andre måske ingenting, det er lige godt. Der bliver snakket om hvad de næste broderiprojekter kan være osv ….. kort og godt; hyggeligt samvær en mandag eftermiddag.
Vi plejer at være 6-8 damer som mødes, men mandag den 29. februar, var der kun 5, som kunne komme. Vi mødes ca. hver 14. dag i efteråret , hen over vinteren og foråret fra kl. 13 – 16 på skift hos hinanden. For øjeblikket er Inge i gang med et broderi med fugle fra Haandarbejdets Fremme, Lis broderer på en pude med elge, Karen og Olaug er i gang med at sy høns fra Fru Zippe. Ud over broderi, snak og hygge skal der selvfølgelig også være tid til kaffe/te med tilhørende boller og kage. Denne eftermiddag hos Karen fik vi boller bagt af Karens mand Finn, og kagen var vist nok fra Lagkagehuset.